Skip to content

Træn tidsforståelsen med et visuelt ur

Når man er barn, kan det være lidt svært at forstå det der med tiden; hvor lang tid er 2 minutter egentlig, hvad betyder det, at jeg skal gå om 20 minutter og har jeg lang tid tilbage, hvis jeg skal i seng om en time? Med Time Timers ure kan dit barn træne tidsforståelsen på en helt ny måde.

Konceptet bag urene er, at det er lettere at forstå tiden, hvis man kan se den – og det kan man netop med et Time Timers ur. Uret angiver mange forskellige ting (undtagen hvad klokken reelt er), og det kan vise fra 1-60 minutter. Det røde felt viser den tid, der er tilbage og barnet kan tydeligt se, hvordan den resterende tid bliver mindre og mindre, som tiden går. Det er desuden muligt at tilføje en alarm, når tiden er gået – den kan slås fra og til efter ønske.

Perfekt til børn med særlige behov

Uret er en god træning for de fleste børn, men særligt børn med specielle behov, fx ADHD og Autisme spektrum forstyrrelse, kan have stor glæde af uret. Time Timers ure har en høj farveopløsning, fremhævede tal og et ultrastille urværk, så det ikke forstyrrer koncentrationen. 

Flere forskellige versioner

Time Timers ure fås i flere forskellige modeller. Den viste model måler 18 x 18 centimeter og er altså et bordur – den fås også i en større version på 30 x 30 centimeter. De store modeller er ikke så praktiske, hvis de skal med på tur, og derfor findes der også en lommevariant på 7,5 x 7,5 centimeter og en såkaldt “mod”-model, der har et aftageligt silikonecover, som giver ekstra beskyttelse mod stød og fald.

Uanset hvilken model du vælger til dit barn, vil det blive lettere for ham/hende at forholde sig til tiden, der går, og tidsfornemmelsen vil dermed blive styrket.